Sådan køber du

Købsprocessen — trin for trin

At købe feriebolig i Den Dominikanske Republik er mere overskueligt, end de fleste tror. Her er hele forløbet, forklaret på dansk.

Overblik

Fra første samtale til nøgler i hånden

  1. 01

    Vi taler om din drøm

    Vi starter med en uforpligtende samtale på dansk. Hvordan forestiller du og din familie jer at bruge boligen? Hvor ofte vil I være der? Hvilke omgivelser og faciliteter betyder mest for jer? Og hvilket budget er I komfortable med?

    Ud fra det finder vi frem til de områder og boligtyper, der passer bedst til jeres ønsker.

  2. 02

    Vi finder de rigtige boliger

    Jeg udvælger relevante boliger og projekter og sender dig priser, plantegninger, betalingsplaner og information om området og projektet.

    Er du i Den Dominikanske Republik, kan vi besøge områderne og projekterne sammen. Er du i Danmark, kan meget af processen også klares på afstand med videofremvisninger og online møder.

  3. 03

    Juridisk gennemgang

    Når du har fundet en bolig, anbefaler jeg, at du får en uafhængig lokal ejendomsadvokat til at gennemgå dokumenterne og købskontrakten samt kontrollere projektets juridiske forhold.

    En advokat kan blandt andet kontrollere ejerforhold, eventuelle hæftelser, projektets dokumentation og de vilkår, der står i kontrakten.

    Jeg er ikke din advokat og giver ikke juridisk rådgivning, men jeg hjælper dig med at forstå processen og kommunikationen undervejs.

  4. 04

    Reservation

    Når du har fundet den bolig, du ønsker, reserveres den normalt med et reservationsbeløb. Beløb og reservationsvilkår afhænger af det enkelte projekt.

    Reservationen tager den valgte bolig ud af markedet, mens de næste trin i købet og købskontrakten håndteres.

  5. 05

    Kontrakt og betalingsplan

    Ved boliger under opførelse betaler du typisk købesummen i flere etaper frem mod levering. Den konkrete betalingsplan varierer fra projekt til projekt.

    Et eksempel på en betalingsplan kan være:

    • Ca. 30.000 DKK – reservation
    • 20 % – ved underskrivelse af købskontrakten, ca. en måned efter reservationen.
    • 30 % – i aftalte rater under byggeperioden
    • 50 % – ved aflevering af boligen

    Det betyder, at du ved et projekt under opførelse ikke nødvendigvis skal betale hele købesummen på én gang.

    Ønsker du finansiering af den afsluttende betaling, kan der i nogle tilfælde søges om boliglån gennem en dominikansk bank. Godkendelse, lånebeløb og vilkår afhænger af din økonomi, banken og den konkrete bolig.

    Betalingsplanen ovenfor er kun et eksempel. Reservationsbeløb, betalingsplan og øvrige vilkår varierer fra projekt til projekt.

  6. 06

    Byggeperioden

    Køber du en bolig under opførelse, betaler du de aftalte rater i takt med betalingsplanen, mens projektet bliver bygget.

    Undervejs holder jeg dig opdateret om projektet og hjælper med kommunikationen, så du kan følge processen fra Danmark.

  7. 07

    Overdragelse og registrering

    Når boligen står færdig, foretages den afsluttende betaling i henhold til din kontrakt og betalingsplan.

    Boligen gennemgås ved overdragelsen, og du får nøglerne. Din advokat hjælper med den juridiske del af overdragelsen og registreringen af ejendommen i dit navn.

    Som udenlandsk køber kan du eje ejendommen og få skødet registreret i dit eget navn.

  8. 08

    Indretning og det praktiske bagefter

    Min hjælp stopper ikke nødvendigvis, når du får nøglerne.

    Jeg kan hjælpe dig videre med lokale kontakter til blandt andet møblering og indretning, rengøring, vedligeholdelse og andre praktiske løsninger, så din feriebolig kan stå klar til næste gang, I lander i Caribien.

    Hvis du ønsker at udleje boligen i de perioder, hvor I ikke selv bruger den, kan jeg også sætte dig i kontakt med lokale administrations- og udlejningsselskaber. Udlejning er en mulighed, ikke en forudsætning for at købe feriebolig.

Priskategorier

Hvilke boligtyper findes der?

Boligerne findes i flere størrelser, og prisen afhænger af område, projekt, etage, udsigt, standard og hvor langt byggeriet er. Derfor sætter jeg ikke priser på her — jeg sender dig i stedet det aktuelle prisniveau for de boliger, der passer til dine ønsker.

Studio

Åbent sove- og opholdsrum uden separat soveværelse.

2-værelses / 1 bedroom

1 separat soveværelse + stue/opholdsrum.

3-værelses / 2 bedrooms

2 separate soveværelser + stue/opholdsrum.

4-værelses / 3 bedrooms

3 separate soveværelser + stue/opholdsrum.

Godt at vide

  • • Handler foregår typisk i amerikanske dollars, og pengene kan overføres fra Danmark gennem din bank.
  • • Du behøver ikke bo i landet for at eje bolig, og som udlænding kan du købe boligen og få skødet registreret i dit eget navn.
  • • Ud over købsprisen kommer omkostninger til afgifter, advokat og notar. Din advokat oplyser de gældende satser for din bolig.
  • • Vælger du senere at leje boligen ud, skal indtægten oplyses i Danmark — tal med din egen revisor om det.

Ovenstående er generel information, ikke juridisk eller skattemæssig rådgivning, og der gives ingen garantier. Konkrete forhold gennemgås altid med din egen advokat og revisor.

Hent den gratis guide

Klar til at tage det første skridt?

Book en uforpligtende samtale på dansk. Vi taler om, hvordan du og din familie forestiller jer at bruge boligen — og hvad der passer til jer.